1.0 Kom i gang

1.1 Grundlæggende viden

De fleste mennesker kender allerede ordet "E-mail", som betyder: Elektronisk Post.

Men nogle af nedenstående oplysninger kan være brugbare, når man skal til at arbejde med en e-mail konto.


DanDomain har valgt at opdele informationen i følgende punkter:
- E-mail begreber og ordforklaring

- Undgå Virus og Spam

- Værd at vide
 

 
 
 

 E-mail begreber og ordforklaring


E-mail fungerer på den måde, at du har en mailbox/postkasse på DanDomain's Mailserver. DanDomain's Mailserver er on-line på Internettet 24 timer i døgnet, og er altid klar til at modtage e-mail der bliver sendt til dig. Modtaget post ligger gemt på DanDomain's mailserver, indtil den hentes ned med dit E-mail program (eks. Outlook).

 

Mailserver:
Her ligger E-mails gemt i din mailbox/postkasse, indtil de hentes ned i enten Outlook eller Webmail.

 

E-mail manager:
Denne bruges til at oprette/redigere e-mail konti/postkassser direkte på DanDomain's mailserver.

 

E-mail klient/program:

De fleste benytter et e-mail program, såsom Microsoft Outlook, Outlook Express eller Entourage. Disse programmer gør det let og overskueligt, at håndtere dine e-mails. (Læs vores guides til opsætning af de forskellige programmer under pkt. 2.0)

 

Webmail:
Dette er en funktion, som gør det muligt at sende og modtage e-mail gennem fx. Internet Explorer. Dette er en fordel, hvis man er på farten, på arbejde eller i udlandet. Du kan altid logge ind og se om der er kommet ny e-mail. (Læs vores Webmail guide under pkt. 4.0)



Nedenfor vises en illustration af, hvordan mail-serveren, klienterne og webmailen arbejder sammen.




 

 
 

Undgå Virus og Spam


Hvordan kan du undgå e-mails med virus og spam?:


DanDomain kan blot appellere til din sunde fornuft, hvis du modtager sådanne e-mails.

Spam:
Find information omkring dette emne under pkt. 5.0.

Virus:
DanDomain's server er sat op til at scanne al indkommende e-mail for virus, men der gives af gode grunde ingen garanti, når der f.eks. trykkes på links eller køres filer fra e-mailen på computeren.

Typisk kan du dog bruge følgende tommelfingerregel:

"Hvis ikke du kender afsenderen på en mail eller, hvis du finder emnet/indholdet mistænkelig - SÅ SLET DEN!".
Samme princip kan bruges, hvis du modtager en e-mail med en vedhæftet fil.

 

 

 

Værd at vide
 

 

E-mails genererer internet trafik og benytter følgende netværks porte:

 

Indgående mail (POP3 - Post Office Protocol) - når du modtager e-mail - bruger port 110.
 

Udgående mail (SMTP - Simple Mail Transfer Protocol) - når du afsender e-mail - bruger port 25/366/587.
 

Bemærk! Mange internet udbydere, herunder TDC, Stofanet, Tele2, Arrownet & Dansk Kabel Tv, har filtrering/overvågning på port 25. Det kan medføre periodiske problemer med at sende post. Derfor kan du i stedet benytte port 366. (For yderligere information - se pkt. 3.2)