5.0 Spam & Misbrug

5.1 Historien omkring spam

Fra "Wikipedia, den frie encyklopædi"

 

Spam er en betegnelse for reklamer, man ikke selv har bedt om, som sendes via e-mail eller i nyhedsgrupper. Reklamerne har gerne til formål at lokke modtageren til at købe forskellige produkter via internettet. Spammail udsendes fra en afsender, der almindeligvis søger at skjule sin egentlige identitet ligesom han – med forskellige metoder – opsnapper e-mail-adresser fra intetanende, der surfer på internettet.

For personer, som udsender spam, kan det være en lukrativ forretning, hvilket formentligt er den primære årsag til, at de uønskede reklamer fortsat udsendes. Det koster således kun få kroner, at udsende millioner af e-mails, og hvis bare én person for hver udsendt million reklamer køber produktet, kan forretningen så at sige løbe rundt.

Det er ulovligt at udsende spammails, og der har været afviklet en række retssager på den baggrund.

 

Hvordan ?

 

Spammere sender dagligt milliarder af e-mails kloden rundt. Oftest rammes offentlige og kendte E-mail konti mest, et eksempel kunne være www.hotmail.com
 

Hotmail.com har millioner af daglige brugere, der hver har en E-mail adresse (xxxxxxx@hotmail.com) Dette gør at disse er nemme ofre, for ved næsten ingen anstrengelse, kan spammere hurtigt afsende mails til millioner af brugere.

Lad os antage at en spammer har adgang til en server, hvilken har masser af båndbredde på Internetlinien, og masser af kræfter.
Ved hjælp af simpel programmering, kan spammeren oprette en E-mail afsending til a@hotmail.com , b@hotmail.com osv.  Spammeren er ligeglad hvorvidt E-mailen når frem til alle. Hvis blot få modtagere køber produkterne gennem spammailen, vil det kunne betale sig at udesende de mange tusinde mails.

Denne server kan så stå uforstyrret i en tid og afsende E-mails. Er serveren kraftig nok, kan den afsende flere tusinde E-mails i minuttet. På denne måde får spammeren hurtigt sit budskab ud.

Dette er i de fleste lande ulovligt, men enkelte steder kan de arbejde uforstyrret.

Dette eksempel, rammer jo kun hotmail.com brugere, så naturligvis spørger man sig selv, hvor har de så min E-mail adresse fra?

Der er, som tidligere nævnt, penge at hente i spammails. Det gælder om for spamafsendere at have så stort et E-mail kartotek som muligt. For at opbygge dette kartotek, konstrueres der specifikke programmer (spyware/reklame, virus, orme med flere), hvis formål bl.a. er at indsamle E-mailadresser fra hjemmesider, fora og maillister. Disse samles så i store arkiver, der så bruges, sælges og byttes spammere imellem.
 

Der er endvidere set eksempler på medarbejde, der har stjålet adresser fra firmaer, et af de mest omtalte i nyere tid, var en yahoo.com medarbejder, der stjal op mod 8 millioner E-mail adresser på yahoo.com brugere, og videre solgte disse til spammere.
 

En anden måde at teste på om din E-mail adresse kunne være udsat for spam, kan være noget så simpelt som at søge på www.google.dk efter E-mail adressen. Findes den her, er der rimelig god chance for at spammere har din E-mail derfra.

 

 

Junk E-mail

 

Junk E-mail er også et fænomen, der hærger E-mail bokse verden over, dette dækker over bl.a. spam e-mails. Men herunder kan også nævnes, fejl E-mails, virus med flere.
 

Disse E-mails er oftest afsendt fra ikke gyldige E-mail adresser, E-mail servere eller ganske enkelt fra en du kender.

Dette fænomen opstår oftest i forbindelse med virus og spyware/reklame programmer.

Vi har næsten alle modtaget en E-mail fra en server, der fortæller os at vi har forsøgt at sende en E-mail med ugyldigt indhold, til en E-mail adresse vi ikke kender. Denne kommer af denne simple grund:
 

Bliver en computer inficeret med virus, har viraen som sit primære formål, at sprede sig så meget som muligt. Dette gøres bl.a ved at den scanner den ramte computer for E-mail adresser. Derefter begynder den at sende E-mails til de modtagere den finder på computeren. Det mest irriterende er, at denne virus ikke giver sig til kende, dermed sagt den bruger naturligvis ikke programmørens E-mail adresse. Nej den er så snedig, at den bare tager en af de mails den har scannet sig frem til, og benytter som afsender E-mail adresse (internationalt kendetegnes dette som Spoofing).
 

I dag er de fleste E-mail servere beskyttet mod virus, og scanner alt indkommende E-mail trafik for virus. Den identificerer så den afsendte E-mail som indeholdende virus, og kigger på afsenderen. Derpå sender den en E-mail tilbage til ”afsenderen” om at han har sendt virus, og denne mail er blevet blokeret.
 

De fleste private har i dag, heldigvis fundet ud af hvor vigtigt det er med et virus program. Men selv de bedste virus programmer kræver opdatering. Og med de hastigheder vi ser virus sprede sig med i dag, er det oftest for sent før opdateringen er tilgængelig. Nogle af den nyere tids vira, er blevet opgjort til at have forårsaget nedbrud, og spildtid hos folk og firmaer verden over, for 3 cifrede milliard beløb.

 

Hvad kan jeg gøre ?

 

Hvis man modtager spam, kan man anmelde det hos eksempelvis Spamcop. Desuden kan man på Forbrugerombudsmandens hjemmeside klage over spam; dette har størst effekt, hvis der er tale om spam, rettet mod danskere eller sendt fra danske mailservere.

 

Der er som privat person eller firma, enkelte ting man selv kan gøre for at minimere risikoen for spam:

 

Som bruger/administrator er det derfor vigtigt, at man sørger for at holde sit styresystem (Windows, OS X, andet) opdateret. Dette kan foregå manuelt eller automatisk.

 

Virus beskyttelse. Sørg for altid at have installeret et virus program, og hold dette dagligt opdateret.
 

Hvis du sender E-mails rundt til mange modtagere. Brug altid BCC feltet i mailprogrammet. På denne måde kan modtagerne ikke se alle de anvendte E-mail adresser til de andre modtagere. Og på denne måde undgår du at udsætte dig selv og andre for risikoen for at modtage endnu flere spam E-mails.

 

Du kan læse mere om spam her :